Bankcentraler
I Continia Payment Management indlæses al opsætning til bankcentralen i forbindelse med opsætningsfilerne. Du skal derfor som udgangspunkt ikke selv foretage dig yderligere opsætning for at benytte bankcentralerne.
I Danmark findes der overordnet 6 banker/bankcentraler:
Danske Bank.
Nordea.
BEC (Bankernes EDB Central).
BD (Bankdata).
SDC (Sparekassernes Datacentral).
Handelsbanken (kører også på BEC centralen).
Under hver bankcentral er der tilknyttet en eller flere banker. Payment Management bliver leveret med alle danske bankcentraler. Dvs. at man til enhver tid er i stand til at skifte bank, uanset bankcentral, og stadig være fuldt understøttet af Payment Management.
Læs mere om banker og betalingsmetoder i afsnittet Bank Overview.